Selv om den svenske opdrætterforening havde problemer med Hans Henning Kristoffersens (Kojak) efternavn – der stod Hans H Ihrlofsen på salgslisten, da han købte Ymer Brick på Kriterie-auktionen i 2011 . så har det været et lykkekøb.
I eftermiddag er Ymer Brick med Hans Henning Kristoffersen i sulkyen til start på Fyens Væddeløbsbane, hvor løbene indledes klokken 15.15.
6 gange tidligere – 2 i fjor og 4 i år – har Ymer Brick starter og hver gang har den vundet.
Det ser ud til de 35.000 SEK som Kojak i sin tid betalte for Ymer Brick, er givet godt ud.
Du kan downloade baneprogrammet til Fyn på dette link – klik her
Ymer Brick tilhører første årgang efter Make it Happen – helbroder til Wishing Stone.
Make it Happen fik en rimelig modtagelse af markedet, idet hans første årgang blev solgt til en gennemsnitspris af 64.813 SEK – der var 16 stykker.
Året efter var snitprisen nede på 30.000 SEK – der var dog kun to afkom, der blev solgt.
Men trods de forholdsvis moderate priser på auktionerne, så har Make it Happen slået flot igennem og er bl.a. fader til dobbeltmillionæren, Poochai, der har vundet Kongepokalen. En anden søn, Final Oak er på vej mod millionen – den mangler blot 5.500 SEK.
Herhjemme udbydes Make it Happen af Peter Fog, Ansager og koster 2.000 DK + 2.800 Euro.