Både Birger Jørgensen og Jørgen Sjunnesson har ekstra travlt i dag, for de skal køre på såvel Jägersro som på Lunden.
Jägersro er værter for fredagens V65-løb, der indledes klokken 12.45 og blandt deltagerne er såvel Birger Jørgensen som Jørgen Sjunnesson, der senere på eftermiddag drager videre til Lunden, for at køre løb der.
Birger Jørgensen har tre starter på Jägersro, to med Morten Juul-trænede heste, nemlig i 2. løb Dubai og i 3. løb Donna Donna samt Mariann T. Nielsens Diamond is Rough i 7. løb, der startes klokken 14.50.
Klokken 17.01 startes 5. løb på Charlottenlund Travbane, og her er Birger Jørgensen i sulkyen bag Michael Jørgensens Allstar Simoni.
I 7. løb kører han desuden Kaj Westergaards Vivaldi.
Jørgen Sjunnesson har blot to starter på Jägersro, hvor han først skal køre Kristina Jensens Cuda Star i 2. løb og endelig Nils-Gøran Nilssons Springsteena i 9. løb, der starter klokken 15.25.
På Lunden skal Jørgen Sjunnesson køre Anita Bakkegaards Carlson i 6. løb med start klokken 17.19.
Jeppe Juel, Mads Hvid og Peter Jensen tager også turen til Jägersro, men holder ved det.
Jeppe Juel har seks køreture – heraf to for Lutfi Kolgjini, mens Mads Hvid kører de to Peter Jensen-trænede Caroline K og NY Lovemelikeyoudo.
Baneprogram til Jägersro – klik her
Baneprogram til Lunden – klik her