TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Hoppe Derbyet

af | Nyheder

Med start allerede klokken 12.55 indledes Hoppe Derby-dagen med Lars Løfgrens Memorial – et amatørløb til minde om en af travsportens store ildsjæle, der gik alt for tidligt bort.hoppederbyprogramforside15

Hornsleth (skulle det ikke være von Hornsleth) Dansk Hoppe Derby er selvsagt hovedbegivenheden, og det køres som 10. løb med start klokken 16.07.

Halmstadtræneren Peter Untersteiner har 25% af feltet (tre stykker), og han sidder selv bag løbets formodede favorit, 2 Whisper Line (Great Challenger).

Inden da afvikles bl.a. Hoppe Consolation som 4.løb, og det er noget mere åbent, men kan 10 Viola K (Great Challenger) med Rene Jonassen ikke være et godt bud på sejren?

Denne dag er der også et 2-årsløb på programmet og nu over 1600 meter og med autostart!

Sådan skal det være!

Amatørtræneren Kenneth P Hansen er kendt for at have sine 2-åringer tidligt fremme, og hans 8 Bombacstic Design (Prodigious) med Steen Juul har da også den bedste prøveløbstid på 1.18.3/2000 m volte og kan sikkert bedre.

Men husk – på 1600 meter auto, er der kun seks heste i første række!

Billundhesten 4 Barracuda Flex (Up Front Larry), var der meget hype omkring før den skulle have startet på hjemmebanen den 12. august, men her måtte den slettes på grund af halthed.

I 7. løb mødes flere af de hopper, der sikkert vil være på startlinjen i næste års Hoppe Derby.

3 Amalie Bork (Beaumont Hanover) med Morten Friis i sulkyen er den naturlige favorit, men 2 Amother CN (Buvetier d’Aunou) med Flemming Jensen har revanche til gode fra Aarhus!

I løbet efter mødes gode ældre hopper, og her ligner 6 Eketorpets Tess (Kashner Hanover) med Peter Untersteiner et god bud på sejren.

Ja, den må være helt oplagt til at blanke på V5-kuponen i 3. afdeling!!

I 9. løb sender den dansk-tyske træner Michael Larsen sin sejrshest, Montecore Mo (Joker Mauritz) med Michael Nimczyk til start.

Pengemæssigt er den ikke så godt inde, men præmierne i tysk travsport er ikke store, og hesten har kapacitet til at matche sine konkurrenter.

At vinde på 1.12.4a/1680 m i Hamborg er ingen dårlig præstation, og Montecore More er kun besejret en gang i år i syv starter.

Eftermiddagens program er på i alt 12 løb, der indledes med start af 1. løb klokken 12.55 og 12. løb start klokken 16.53, hvorefter fokus flyttes til Derbyauktionen på York, hvor den første åring forventes at gå i ringen klokken 20.00.