TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kim Pedersen over millionen

af | 4. okt 2015 | Nyheder

Bo Westergaards førstemand, Kim Pedersen har for første gang i sin karriere kørt mere end en million kroner  ind på en sæson. Han rundede det skarpe hjørne, da han vandt med Caprino BR på Leangen lørdag eftermiddag,

Midt i banen vinder Caprino BR med Kim Pedersen foran Gio Follo og Love Voice.

Midt i banen vinder Caprino BR med Kim Pedersen foran Gio Follo og Love Voice.

Det har været en hård, men begivenhedsrig uge for Kim Pedersen, der indledte ugen i Frankrig hvor han sendte to af staldens  heste til start  i Europæisk 3 års Championat på banen i Lavel,  og knapt havde han returnet til Norge, før turen gik til Leangen-banen ved Trondhjem.

Med i transporten havde Kim Pedersen blot en enkelt hest, den 5-årige Caprino BR (Rotation), som han skulle køre i et stayerløb i V75-spillet med en samlet præmiesum på 205.000 kroner

Det var en meget Ã¥bent løb, hvor favoritten var spillet til 43:10 og i et tæt opløb lykkedes det Kim Pedersen at bringe Caprino BR –  tredjefavorit til 56:10 først over stregen i 1.15.1/3180 m foran danskfødte Gio Follo (Gigant Neo), der nyligt er solgt til Norge og her gjorde sin anden start for sin nye træner Morten A, Pedersen.

Caprino BR har haft en flot sæson i år hos Bo Westergaard, hvor den med lørdagens sejr  har tjent 452.814 kroner i 12 starter .- rekorden er forbedret til 1.11.1.

For Kim Pedersen betød førstepræmien på 100.000 kroner at han rundede millionen i indkørte præmier i år.

Det er foreløbig blevet til 1.068.570 kroner til den danske travkusk i 111 starter, hvor han har vundet de 15.

På onsdag skal Kim Pedersen i aktion igen på Bjerke, hvor han bl.a. skal køre Soho, som han har kørt med succes mange gange inden for det seneste år.