TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kendt travtræner dømt til hård fængselsstraf

af | Nyheder

Den amerikanske træner Chris Oakes blev torsdag dømt til en maksimumstraf på tre år i fængsel for at have dopet et større antal travere og galopheste.

Den vidt omspændende såkaldte FBI-sag begynder at lede til fældende domme. Sagen tog sin begyndelse, da et antal mystiske dødsfald bland aktive galopheste – fortrinsvis i delstaten Californien – vakte opmærksomhed.

Det viste sig, at sagen havde omfattende forgreninger, som også spredte sig til travsporten. En fælles faktor i sagen har dyrlægen dr. Seth Fishman været. Fishman har produceret og solgt såkaldte PED (Performance Enhancing Drugs, præstationsforhøjende medikamenter) til et stort antal trav- og galoptrænere.

Den 57-årige Oakes erklærede sig først uskyldig til anklagepunkterne, men ved et retsmøde tidligt i denne uge ændrede han forklaring og erklærede sig skyldig. Hans lovbrud består hovedsagelig i, at han har købt PED af dr. Sethman og en anden dyrlæge og har behandlet egne og andre træneres heste med midlerne.

Oakes ejer et antal galopheste, som alle er i træning hos Jorge Navarro, som også er mistænkt i sagen. Oakes skal selv have behandlet mindst en af sine galopheste hos Navarro i Florida.

Det er retten delstaten New York, som fældede dommen over Chris Oakes. Detaljerne hidrører til et antal behandlinger med PED udførte i forbindelse med starter på New York-banen Yonkers.

Det var ejeren af The Meadowlands, Jeff Gural, som også ejer New York-banerne Tioga Downs og Vernon Downs, som initierede undersøgelserne af Chris Oakes og andre travtrænere, som anses involverede. Gural fører i øvrigt for tiden en ret infekteret dialog med Russell Williams, formanden for det amerikanske travcentralforbund USTA, i hvilket Williams har udtrykt uro over, at Gural kan have tilbageholdt informationer, som hans undersøgelser kan have kommet frem til.

I den såkaldte FBI-sag er flere en 20 trav- og galoptrænere mistænkte for at have anvendt PED hidrørende fra dr. Fishman.

Chris Oakes er nok mest kendt for at han var træner for verdens gennem tiderne hurtigste traver Homicide Hunter (Mr. Cantab), som i 2018 travede 1:07.6a på the Red Mile i Lexington med Brian Sears i sulkyen.

Rekorden blev sat i Alleradge Trot, som ironisk nok var sponsoreret af Jeff Gural…..

Det er stadig lavsæson for den nordamerikanske sulkysport. I nat var der løb for travere for travere både på The Meadowlands (5) og på Yonkers (4). Det allerhøjst doterede løb var et Yonkers-løb for travere med 39.000 $ i præmiesum, og det vandtes af Cash Hall-sønnen Street Gossip kørt af Matt Kakaley, som også vandt et andet travløb med Love You-sønnen Eurobond, som dermed fik revanche for sidste weekends deklassering.

Den svenske træner Jenny Melander, som ikke er relaterer til den store ”Tarzan”-familie, fik aftenens to første løb hjem til stalden. Det ene med traveren Hunting Ås, som er efter den ret ukendte hingst Lionhunter.

På Meadowlands var det mest opsigtvækkende, at de to topkuske David Miller og Tim Tetrick var tilbage på hjemmebanen. Miller vandt aftenens sidste løb, medens Tetrick kørte blankt. Den overlegent førende kusk Yannick Gingras udvidede sit sejrsantal med to til 45. Også Scott Zeron (nu på fjerdepladsen med 13 sejre) og Todd McCarthy (sjette med 11) vandt to løb.

Både Gingras og McCarthy vandt sine sejre med travere, og førstnævnte vandt de to højst doterede. Med den 5-årige vallak Yanks Dugout (Triumphant Caviar), som trænes af Ron Burke, slog han de to favoritter J L Cruize (Crazed) og Big Oil (Father Patrick) i en knivskarp målfotofight.

Den stenhårde opløbskamp som Yanks Dogout i midten vandt. Foto: Lisa Photo.

Yannicks anden sejr er en lille smule danskrelateret, idet han vandt et med 18.500 $ doteret løb med den 5-årige vallak Toccoa Falls (Trixton), som trænes af danskeren Kasper Fogets principal Per Engblom. Toccoa Falls var favorit til 17:10.

Toccoa Falls. Foto: Lisa Photo.

Todd McCarthy vandt først med den 10-åige vallak Classic Venture (Conway Hall) og siden med den 4-årige vallak Glazier Hanover (Father Patrick), som gav et så højt odds som 15.60.

Det sidste løb for travere vandt Andy Miller med den 5-årige vallak H L Revadon (Andover Hall), som han kørte for Harry Landy. Her var ovennævnte Jenny Melander blot hoved og hals fra sin tredje dagssejr.

H L Revadon vinder knebent. Foto: Lisa Photo.

Hendes hest Meadowbranch Ricky (7-årig vallak efter Muscle Massive) kørtes af Dexter Dunn, som overraskede ved at køre sejrsløs denne aften. Sejren var Andy Millers trettende i år, men han måtte alligevel rykke et step ned på listen til en femteplads.

I nat dansk tid køres der 13 løb på The Big M. Blot et enkelt af disse er for travere.