TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ken Ecce er Corona-ramt

af | Nyheder

Efter Ken Ecce tidligere i dag testede positiv for Covid19 måtte Charlottenlundtræneren sende afbud på løbene på Jägersro i aften – også til de kommende løbsdage.

-Jeg er testet positiv i en lyntest, men har efterfølgende fået taget en PCR-test, som jeg får resultatet fra i morgen. Hvis den skulle vise sig negativ, hvad jeg selvfølgelig håber, så ved jeg endnu ikke hvordan min stilling er, siger Ken Ecce, der udover at føle sig lidt forkølet ikke har noget ubehag.

-I dag jeg har haft travlt med at tale med en masser mennesker og få ændret de planer jeg havde for den kommende tid. Jeg har også bestilt tid til en ny PCR-test i morgen, på søndag og tirsdag, så der har været nok at se til, siger Ken Ecce.

-Jeg havde udsat Lyntesten til i dag, for så ville den dække fredag med, hvor jeg også skulle køre, siger Ken Ecce.

Onsdag aften skulle Ken Ecce have kørt debutanten No Limit Glide for Peter Spengler – den køretur overtog Peter Ingves, der kørte hesten til en overraskende sejr.

-Jeg vidste, at det var en god hest, men regnede ikke med at den ville være sejrsaktuel. Desværre fik jeg sort skærm, da der manglede 200 meter af løbet, så jeg så ikke hendes sejr, siger Ken Ecce.

Hvordan Ken Ecce har fået smitten ved han ikke – ingen i familien eller i stalden er testet positive for Covid19.