Ken Ecce: Både for og imod
Ken Ecce er tilhænger af at man sælger Charlottenlund Travbane og opfører en ny bane et sted i Storkøbenhavnsområdet, men erkender, at der trods alt er andre muligheder og der ikke findes nogle lette løsninger.
Debatten om et eventuelt salg af Charlottenlund Travbane er blusset op igen, og på den kommende generalforsamling (10. august) skal medlemmerne bl.a. diskuttere, hvorvidt man – inden for en overskuelig fremtid – skal sælge hele området på 144.000 kvm. med henblik på at etablere en ny væddeløbsbane et sted i det Storkøbenhavnske område.
En anden mulighed er at følge Michael Juuls forslag (KLIK HER), der kort fortalt går ud på at opføre boliger på en del af staldterrænnet, hvilket på længere sigt vil skabe en millionindtægt for Lunden.
MEN som altid når et frasalg eller “totalsalg” kommer på bordet, er der delte meninger, og bølgerne går ofte højt på generalforsamlingerne når de forskellige argumenter luftes.
Og hvad mener de aktive?
En af dem er træner Ken Ecce, som selv på et tidspunkt har været med i Det Danske Travselskabs bestyrelse, og som erkender, at det er en meget svær beslutning.
-Der er jo både for og imod et evt. salg, men det er jo nok ved at være på tide at flytte banen ud af byen, med tanke på de penge, der ligger i det stykke jord, som Lunden ejer, siger Ken Ecce.
-Man har hørt om væddeløbsbaner, der bliver solgt for så høje beløb, at de i løbene kan køre om renterne og dermed blive selvfinansierende. Men på den anden side kunne man måske også forestille sig at man lavede et projekt som på Åby, hvor de har solgt en del af staldterrænnet fra og bygget både boliger og et hotel for milliarder af kroner.
-De har flyttet staldområdet over på publikumsiden, så tilskuerne kan stå og kigge ned i stalden. Der er alt hvad der skal være, og derudover er der anlagt en springbane på inderkredsen, så der også er åbnet op for andre typer hestesport.
-Samtidig er det jo heller ikke gratis at gå ud og bygge noget nyt, og spørgsmålet er så, hvor man finder et egnet område i Storkøbenhavn. Det skal være en kommune, der er interesseret i at få et nyt “trækplaster” og det er måske heller ikke så let at finde.
-Da jeg sad i bestyrelsen forsøgte vi at få lov til at rive de gamle triumber ned, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi de var bevaringsværdige, selvom det er jo ikke blevet vedligeholdt i mange år, så det kom vi ingen vegne med.
-Jeg tror faktisk, at hvis Lunden beslutter sig for at gøre noget drastisk, skal man i min verden sælge hele molevitten og finde noget helt nyt. Spørgsmålet er som sagt så, hvor vi skal hen.
-Jeg tror ikke man kan bruge Skovbo, selvom jeg selv er gammel Skovbo-dreng. Det ligger for øde. For mange af os hestefolk er det let at komme til, men alle andre er ikke så meget for at flytte sig så langt, så vi skal tættere på Storkøbenhavn.
“Hvor skal vi hen, du?”
Et andet aspekt i den her sag, er hvor travsporten overordnet set skal hen.
-Vi har jo egentlig kun mange tilskuere på Lunden to-tre gange om året. Man giver altid Dantoto skylden – at tilskuerne forsvandt da man begyndte at vise løbene i boderne og senere på Tv, men jeg tror det mere handler om, at vi har været for dårlige til at markedsføre sporten, siger Ken Ecce.
-En anden ting er, at Lunden skal tænke sig om, hvordan vi skal få nye trænere til banen? Man bliver lidt “deprimeret” når man ser på gennemsnitsalderen af os trænere, men det er svært at få tiltrukket nye folk og det gør de ikke så længere man ikke kan tilbyde folk noget interesseret. Forholdene er ganske enkelt for dårlige, og derfor er det nok en god idé at starte forfra et andet sted.
-Men man har ikke tænkt længere end til sin egen næsetip. Der for mange indianere og dem, der ytrer sig på generalforsamlingerne tænker kun på deres eget ego – de tænker ikke på, hvordan banen skal udvikle sig og hvad man selv kan gøre for Lunden.
-Man skal kun gå ind i bestyrelsesarbejdet hvis man elsker at få skældud. Lige så snart man er blevet valgt ind, får man at vide, at det ikke er godt nok, det man gør, og derfor går man død i det. Bestyrelsen bliver også ofte delt op i lejre, hvor det groft sagt handler om hvorvidt man kan lide røde eller grønne bolcher.
-Man hører stort set aldrig noget positivt, og selvom dem, der er valgt ind, har nogle visioner, forventes det, at man har løst problemerne på 14 dage.
-Det sker selvfølgelig ikke, og det bedste ville efter min mening være, at vi fik en uvildig, aflønnet bestyrelse, som kunne tage stilling til de vigtigste ting.