TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Bo Westergaard også vinde på The Meadowlands?

af | 8. sep 2023 | Nyheder

I aften har Bo Westergaard muligheden for at følge op på tirsdagens debutsejr på Yonkers Raceway, når han i aften, lokal tid for første gang skal køre på The Meadowlands.

Southwind Metric bliver nummer to til Sig Sauer. Lisa Photo

Det er lidt af et eventyr, der ligger bag den start som Bo Westergaard har i 10. løb på The Meadowlands fredag aften.

På Lexington-auktionen i fjor fik Bo Westergaard købt hingsten Southwind Metric for blot 17.000 dollars – en billig pris for en Walner-søn.

Southwind Metric blev sendt i træning hos Åke Svanstedt, og har i år startet fem gange. Fra hver start har den vist fremgang – ikke mindst i sidste uge, hvor den afsluttede efter 1.05 de sidste 400 meter og besatte andenpladsen bag storfavoritten Sig Saur med Andy McCarthy.

I nat mødes de i finalen i New Jersey Sire Stakes med en samlet præmiesum på 275.000 dollars – 1.9 millioner kroner – og nu sidder Bo Westergaard i sulkyen bag Southwind Metric!

Skal man tro amerikanske tipseksperter så kan Southwind Metric vinde – eller blive nummer to. Det er sådan den er rangeret i tips i tre forskellige medier.

Den officielle morning line, der udarbejdes for hvert løb i USA, rangerer dog kun Southwind Metric som nummer fem.

Se programsiderne til løbsdagen på The Meadowlands – klik her

Løbsdagen kan ses i reprise lørdag morgen efter klokken 06.00 – på dette link –klik her

Vælg Meadowlands Harness – 8. september og 10. løb