Kan Billund Trav reddes?
Billund Trav har udsendt følgende Pressemeddelelse omkring banens situation
Kan Billund Trav reddes?
På et møde i går i Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond fik sporten en ”Time Out” frem til udgangen af august måned. Inden da skal den samlede hestevæddeløbssport finde omkring 4 millioner ”nye kroner” årligt, for at sikre en fremtidig drift af alle landets væddeløbsbaner, og således også forsat afvikling af løb på Nykøbing Falster Trav og Billund Trav.
Nu skal sporten i arbejdstøjet, og afsøge mulighederne for kommunal støtte. Er der muligheder for regional støtte fra eksempelvis Region Syddanmark? Er der lokale fonde m.v., der kan have interesse i at bevare Billund Trav og dermed et stykke kulturhistorie samt en attraktion i det sydlige Jylland?
Mange muligheder skal undersøges, og det er Billund Travs håb, at der i Sydjylland er opbakning til at fastholde travsporten, og i særdelshed også det igangsatte ungdomsarbejde, der blomstrer på og omkring banen.
Med venlig hilsen
BILLUND TRAV A/S
Christian Hundebøll