TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jørn Borch, 70 år

af | Nyheder

Formand for Fyens Væddeløbsbane, Jørn Borch fylder i dag 70 år.

Fødselaren Jørn Borch .-her i samtale  med tidl. Statsminister Lars Lykke Rasmussen (V).

Fødselaren Jørn Borch -her i samtale med tidl. Statsminister Lars Lykke Rasmussen (V).

Gennem de seneste år har Jørn Borch markeret sig markant på den travpolitiske scene.

Det startede med hans erfa-gruppe, der bl.a. fik indført de bedre skatteregler for væddeløbsheste i træning,og han har desuden dyrket sine landspolitiske kontakter i forbindelse med revisionen af Idrætsaftalen.

Desuden har Fyens Væddeløbsbane gennem de senere år nydt godt af hans tætte kontakter til lokal-politikerne.

Egentlig er det mærkeligt, at der skulle gå så mange år før Jørn Borch brændte igennem som travsportspolitiker.

Han har nemlig altid været involveret i Hestevæddeløb – lige siden sine unge dage, hvor han red galopløb på Fyens Væddeløbsbane-

Innovativ var han allerede dengang, og jeg husker, at han lejede gården Broløkke, der ligger på bagsiden af Fyens Væddeløbsbane.

Her var et antal bokse, som vi andre kunne leje og således have vore heste opstaldet i landlige opgivelser, men dog tæt på banen.

Allerede dengang i 70-erne viste Jørn Borch, at han ikke blot interesserede sig for væddeløbene, idet han købte fuldblodshingsten – den skimlede Mariskha – til avl.

Jørn Borch var allerede dengang en glimrende handelsmand, og han formåede at sælge mig en galophest – Romeo – bl.a. under henvisning til at den havde været nummer fire i Dansk Forårsløb – det hedder nu Dansk 2000 Guineas.

Det var først senere jeg fandt ud af, at der kun havde været fem heste med!!

Årene gik – Jørn Boch fattede interesse for travsporten og kørte løb som amatør.

Men det var avlen, der havde hans store interesse og den historiske Harndrup Møllegård på Nord Vestfyn blev rammen om hans Stutteri Line – opkaldt efter hans butikskæde for dametøj. Og er det fortsat.

Gennem årene har Jørn Borch opdrættet mange fine heste med kennel-navnet Line.

Aktuel er New Line, der er på vej mod en indtjening på 3.2 millioner kroner- over millionen nåede Hurricane Line også.

På Derbyauktionen er det hvert år en nydelse at se de plage, som Jørn Borch fremstiller – de er velplejede og velskolede.

Igennem mange år har Jørn Borch endvidere været et agtet medlem af Dansk Travsports Centralforbunds Avlskommission.

Men derfra og så til at træde aktivt ind i sportens organisationer!

Ja, det er først sket i de senere år, og på Fyens Væddeløbsbanes generalforsamling i år blev Jørn Borch valgt som formand.

Jeg tror ikke det holder ved det.

Den ungdommelige 70-årige brænder for hestevæddeløbssporten og vil gøre sit til at sporten og dens udøvere får så gode muligheder som muligt i fremtiden.

Fødselaren er bortrejst på fødselsdagen i dag men afholder reception på Fyens Væddeløbsbane den 31. maj mellem klokken 11.00 – 12.30.

Travservice.dk ønsker Tillykke.