TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jean Pierre Dubois slog til

af | Nyheder

76-årige Jean Pierre Dubois viste lørdag eftermiddag at han stadig har det store overblik i løbene, da han bragte sin egen 4-årige hoppe Calita Wood til sikker sejr i Gruppe III-løbet Prix de Louvre på Enghien-banen i Paris.

Selv om afstanden over mål ikke var mere end en halv længde, så må lørdagens sejr til Calita Wood med Jean Pierre Dubois betegnes som sikker.

Med et køligt overblik bragte Jean Pierre Dubois Calita Wood – en Goetmals Wood-lillesøster til Hoppe Derbyvinderen Tast of Bourbon (Donato Hanover) – til angreb ind i opløbet fra en position bagerst i feltet, og der var aldrig tvivl om, at Calita Wood ville nå at fange Caid Griff (Password) med Eric Raffin, der havde taget kommandoen ind i opløbet.

De fik begge noteret 1.14.5/2875 m volte.

Calita Wood med Jean Pierre Dubois går forbi Caid Griff med ERic Raffin og vinder Prix du Louvre

Calita Wood med Jean Pierre Dubois går forbi Caid Griff med Eric Raffin og vinder Prix du Louvre

Det var årets første sejr for Calita Wood, der faktisk har drillet en del i år.

I fjor vandt hun fire sejre –  bl.a. Gruppe II-løbet Prix Uranie på Vincennes, og den store hoppe tilhører toppen af årgangen på spindesiden.

Hun har bundrekord 1.11.9 og med lørdagens præmie på 36.000 Euro er det nu blevet til 224.300 Euro.

Hendes moder, Qualita Bourbon, der jo selv var en virkelig tophest, har udover Tast of Bourbon 1.11.0 – 266.273 Euro og Calita Wood, også født 7-årige Quel Bourbon (Infinitif) 1.12.6 – 896.000 SEK, nu 5-årige Bahama Wood (Goetmals Wood) og 3-årige Donato Wood (Kaisy Dream), der begge er ustartede samt åringen Fabulous Wood (Ready Cash).