TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jan Dahlgaard rykker skoene af

af | Nyheder

JanDahlgaard

Når Jan Dahlgaard sender sine tre heste til start i dag på Musketerdagen, vil de alle være lette om fødderne, da vinterbeslaget er gemt af vejen i takt med forårets komme.

Både Triton Sisa (Credit Winner) og Win Esterel (Esterel Sunset) har i alle deres starter i år gået med sko, og årsdebuterende Tutti Esterel (Tutti Esterel) får sine forsko af til sit 4 års hoppeløb, oplyser Jan Dahlgaard og knytter disse kommentarer til sine heste:

4. løb 1 Tutti Esterel:

Hun har trænet i sandet henover vinteren og har blot været på banen en enkelt gang til et let arbejde, så hun kan være lidt tung i kroppen. Hun er stadig lidt stresset, men det skal ikke betyde noget og jeg holder hende i top 5 blandt hopperne i årgangen. Jeg kører hvad det går fra start, men tror det bliver svært at holde spids, men helt uden chance, er hun ikke.

5. løb 8 Triton Sisa:

Har skuffet lidt nogle gange i løb ved at stoppe op. Det gjorde han senest på Åby i sidste sving, men kom så igen i opløbet. I sine forrige to starter løb han fremad, som han skulle, så jeg var noget overrasket over ham sidst. Han har haft en træningsperiode, hvor han har trænet vældigt godt, så flasker det sig lidt fra sporet, er han en af dem, der kan vinde.

10. løb 5 Win Esterel:

Han træner stærkt og har udviklet sig fint i sine starter i år. Han vandt en let sejr i sin forrige start og femtepladsen senest var godkendt, da han sad sidst undervejs og afsluttede den sidste kilometer efter 1.13. Han matcher disse modstandere og er en vinderchance.