De danske Super Tirsdage med V65-spil bliver afsluttet med et brag. Der er stor jackpot tirsdag 7. november i Skive

Seks, et og fire procent.
Det var tre overraskelser, der afsluttede det danske V65-spil tirsdag i Aarhus.
Derfor var der ingen, der fandt de seks rigtige vinderheste i spillet.
Sekserpuljen overføres til løbene tirsdag 7. november i Skive.
Med tidligere overførsler – og det forventede merspil – vurderer Bet25, at der bliver omkring 380.000 kroner til deling mellem de spillere, der finder vinderhestene tirsdag eftermiddag.
Desuden er der også gevinstpulje til fem rigtige.
– På den måde får vi afsluttet årets V65 Super Tirsdag med manér. Vi ser frem til V65-løbene i Skive, og Bet25 vil virkelig slå på tromme for den runde. Nu håber vi, at sportens aktive bakker op, så spillerne får en svær omgang at løse, siger direktør Henrik Friis i en pressemeddelelse.
Hestene til løbene skal startmeldes senest torsdag kl. 10.30, og startlisterne foreligger senere den dag. Løbene tirsdag 7. november begynder kl. 16.00.
I Bet25 Lives V75-udsendelse lørdag i forbindelse med millionspillet på Bjerke ved Oslo vil studieværterne Palle Vennekilde og Peter Jensen gennemgå og analysere de seks løb.
I V65-spillet skal man finde vinderne af de seks første løb på tirsdag i Skive.
Der er gevinster for rækker med fem og seks rigtige.
