TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italienske ungheste med dansk forbindelse satte franskmændene på plads

af | 6. jan 2025 | Nyheder

Weekendens to åbne Gruppe 2-løb på Vincennes for hhv. 3- åringer og 4-åringer blev begge vundet af italienske heste, der afstamningsmæssigt har forbindelse til Danmark.

Det italienske Scuderia Bivans har stor succes i disse år– først med Vivid Wise As og Face Time Bourbon på banerne og nu med deres Gio-opdræt.

Det var nemlig to Gio-opdræt, der satte den franske elite på plads på Vincennes i weekenden.

Golden Gio. Foto Geny.com

I Prix Maurice de Gheest for 3-åringer kunne Marco Smorgon-trænede Golden Gio (Face Time Bourbon) med Matthieu Abrivard hjemføre førstepræmien på 54.000 Euro sikkert i 1.13.1/2175 m volte foran franskmændene Magnum du Choquel (Hohneck) og Monzon Normand (Hohneck) – begge i 1.13.4.

Dagen efter var det Sebastian Guarato-trænede Frank Gio (Face Time Bourbon) – også med Mathieu Abrivard – der vandt Prix Charles Tiercelin i 1.14.5/2700 m foran Lombok Jiel (Enino du Pommereux) i 1.14.6 og Largo de Castelle (Golden Bridge) i 1.14.9. Også her var der 54.000 Euro i førstepræmie, og mens det var første start i karrieren for Golden Gio, så var det 9.. start i Frankrig for Frank Gio og sjette sejr!

Det er på moderlinjen, der er bånd til Danmark.

Golden Gio har Zed Wise As (Yankee Glide – Temple Blue Chip– altså en helsøster til Vivid Wise As som mor.

En halvsøster til dem er All Wise As (Varenne – Temple Blue Chip).

All Wise AS, der nu ejes af Stald Costa, er mor til den lovende Wise Guy (Face Time Bourbon) som Panamera Racing har opdrættet, men som ejes af Stald Costa.

Wise Guy, der er i træning hos Per Nordström, startede 6 gange som 2-åring – vandt 4 sejre og 1 andenplads, tjente 389.000 SEK og løb 1.12.9.

Wise Guy er i blod trekvartbroder til Golden Gio!

All Wise As har siden får den nu 2-årige Maigaardlovescosta (Readly Express), der er i træning hos Stephanie Werder på Jägersro.

I 2024 fik hun føl efter Ônas Prince og er nu i fol ved Readly Express.

Frank Gio. Foto Le Trot

Frank Gio er efter Face Time Bourbon – Zarina Gio v. Ruty Grif.

Zarina Gio er ustartet, og har tophoppen Ilaria Jet som mor.

Ilaria Jet 1.11.2 – 1. mio Euro er efter Pine Chip – Toby’s Taxi – og en helsøster, Udora Jet har været i dansk eje, men er nu solgt tilbage til i Italien.

Det var Panamera Racing, der importerede Udora Jet til Danmark, hvor hun havde en kort løbskarriere, hvor det blev til 3 sejre, 96.052 kroner og rekord 1.15.2.

Hendes første afkom, Hit the Road Jack (Västerbo Prestige) indledte løbskarrieren lovende med tre sejre inden for de første fem starter – blev siden solgt til Norge, hvor den kun har startet en enkelt gang.

Bedre gik det med Udora Jets andet afkom, Value for Moni (International Moni), der er svenskregistreret.

 Den er i træning hos Thomas Madsen, har vundet 3 sejre i 31 starter, sat rekord 1.12.9 og har tjent 415.268 SEK.

I 2021 fik Udora Jet Lisotto (Raja Mirchi), der er i træning hos Kim Pedersen i Norge, hvor den blev godkendt i 1.21.1 den 26,. november 2024.

Året efter har Udora Jet hingsten Charlie Munger (Brillantissime), der endnu er ustartet – den er i træning hos Steen Juul og i 2023 fik Udora Jet med Bird Parker endnu en hingst, Magic John, der solgt til den svenske træner Håkan K. Persson.

Udora Jet, der siden 1. juni 2020 var i Stald Sottos eje, blev på Selected Sales-auktionen i februar 2024 solgt for 7.000 Euro til et italiensk stutteri.