TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Interessante heste i Meadowlands qualifiers

af | Nyheder

Danske Kasper Foget ”vandt” sit prøveløb med Sermon.

Et tydeligt forårstegn får vi hvert år, når de rigtigt gode heste begynder at komme ud i løb. I Nordamerika tager de fleste heste en qualifier (i disse tilfælde nærmest at betragte som rutineløb) eller to, inden det er tid for rigtige løb.

I fjor havde den danske travjockey Kasper Foget stor succes med den nu 5-årige Muscle Hill-søn Sermon, som han kører for sin principal Per Engblom. Parret vandt mange sejre over næsten hele kontinentet, men den største præstation var nok fjerdepladsen i Breeders Crown.

Sermon og Kasper Foget. Foto: Lisa Photo.

I går viste Sermon sig for første gang i år. I en qualifier på hjemmebanen The Meadowlands kunne Foget sende vallakken til front efter en quarter, og den blev ekvipagen til mållinjen var passeret. Den måtte dog strække på sig i kamp med en anden interessant hest, Jim Campbell-trænede Next Level Stuff (5-årig hoppe efter Sebastian K), som allerede sidste år gjorde en god figur i løbene for de ældre hopper.

Også tredjehesten i mål, Marcus Melanders 4-åring Sonofamistery (hingst efter Muscle Hil), som sidste år tilhørte kultoppen og længe lå højt på listen over forhåndsfavoritterne til Hambletonian. Marcus Melander kørte selv i dagens qualifier, og han gav sin hest et forsigtigt oplæg.

Sonofamistery ved en af fjorårets sejre for Brian Sears. Foto: Lisa Photo.

Sermon og Next Level Stuff, som kørtes af Tim Tetrick, travede begge 1:10.7a/1609 meter, medens Sonofamistery, som i år kan forventes at tage skridtet ind i den ældre elite, gennemførte distancen efter 1:11.2a.

I den anden qualifier for travere, som var forbeholdt de 3-årige, startede træner Jim Campbell sine to tophopper Misswalner Fashion og Fashion Schooner, som begge er døtre af Walner (Chapter Seven). Førstnævnte førte hele vejen for Tim Tetrick og travede 1:12.0a. Staldveninden, som havde Andrew McCarthy i sulkyen, skyggede hele vejen og kom i mål på 1:12.1a. Der er ingen tvivl om, at disse to hopper kommer at have en hov med i spillet, når The Hambletonian Oaks afgøres i begyndelsen af august.

Misswalner Fashion og Tim Tetrick. Foto: Lisa Photo.

I nat dansk tid havde The Meadowlands 13 løb på programmet, med blot et af dem var forbeholdt traverne, og det vandtes af Trond Smedshammer-trænede Hallance (3-årig hoppe efter Cantab Hall), som Dexter Dunn kørte til sejr i tiden 1:11.1a.

Sejren var en af tre for Dexter Dunn, men det var en anden ”down under boy”, Todd McCarthy, som blev topscorer med hele fire sejre. Den førende kusk Yannick Gingras vandt blot et enkelt løb i weekenden, men hans føring på championatslisten er stadig kolossal, idet han har 57 sejre.

Joe Bongiorno holder sikkert andenpladsen med 35 besøg i vindercirklen, medens Dexter Dunn rykkede frem til tredjepladsen med 25 sejre. Corey Callahan og Todd McCarthy har begge 24 sejre, men Callahan seks andenpladser mere end konkurrenten, som til gengæld har langt færre starter.