Efter 1. løb pÃ¥ Charlottenlund Travbane  var det slut med at følge et hvilket som helst videostream fra Danske Spil/ Dantoto . Â
Et nyt hacker-angreb med Danske Spil/DanTotos streaming leverandør søndag eftermiddag betyder, at der er umuligt at følge løbene, som DanToto udbyder spil til i eftermiddag via internettet.
-Den linje som vi har hos en ekstern leverandør bliver udsat for DDOS angreb og selv om vi har været i løbende dialog med dem gennem hele ugen, så har de desværre endnu ikke fået løst problemet for os, siger Morten K. Sørensen, Danske Spil/DanToto.
-Vore TV-produktionsfolk gør hvad de kan få at forsøge at minimere nede-tiden, men desværre sker det jo ikke at man bliver varslet inden et sådant DDOS-angreb sættes ind, siger Morten K. Sørensen.
DanToto bliver hårdt ramt på omsætningen.
I V5 på Lunden er der således blot omsat for 252.100 kroner og i V4 nåede omsætningen på 236.407 kroner.
Da Lunden sidst havde nordisk V4 var omsætningen på 572.370 kroner!!!
Da var der godt nok også et V65-spil, der trak spillerne til . Her var omsætningen på 1.503.758 kroner.
Dagens omsætninger i de to streg-spil er i hvert fald omkring det halve af, hvad de havde været med et fungerende video-signal!!
Det er ikke kun signalet fra Lunden, der er berørt, det gælder samtlige internet-kanaler som DanToto har!!
For Danske Spil/DanToto og dansk travsports skyld må vi håbe på, at der nu vil blive taget alvorligt fat om dette problem, der burde kunne løses.