TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen vandt!

af | Nyheder

Nej, det drejer sig ikke om en hest ved navn Ingen. Dette handler om et travløb, som blev kørt i Charlottenlund i 1917.

Det var dagen efter Sankt Hans Aften 1917. Der var løb på Charlottenlund Travbane. Til dagens 2. løb var der anmeldt 9 heste til at kæmpe om førstepræmien på 800 kr. (ca. 30.000 kr. i dagens pengeværdi).

Men da der var skrevet til start nogle timer inden løbsdagens første løb, forblev der blot tre heste i løbet. Dog skulle løbet ifølge gældende policy gennemføres med de tre ekvipager, som hver havde betalt 26 kr. (ca. 975 kr. i dag) for at starte.

Erda (Sofus Sørensen) og Tim (Carl Roth) blev tidligt i løbet diskvalificeret for utilladelig gangart, og de kørte i stald. Tilbage på banen var Harlekin (Poul Groch), som gik alene over mål. Desværre var den også disket, og så var der ikke andet at gøre end at tilbagebetale alle totalisatorindskud. Til gengæld kunne Travselskabet stoppe 1.300 (49.000) præmiekroner i lommen.