Ingen Nuncio i Prix de Bourgogne
Da anmeldelsesfristen til det tredje B-løb, Prix de Bourgogne, der giver kvalifikation til Prix d’Amerique var der anmeldt 21 heste, men ingen Nuncio.
Meget kunne tyde på at Stefan Melander har besluttet sig for at Nuncio har startet for sidste gang i karrieren.
I hvert fald er Nuncio ikke blandt de 21 heste, der mandag morgen blev anmeldt til Prix de Bourgigne, der køres på søndag på Vincennes.
Prix de Bourgogne er det tredje B-løb, hvor de tre første over mål, får startret i Prix d’Amerique.
Løbet adskiller sig markant fra de tre øvrige B-løb, idet det afvikles over sprinterdistancen på Vincennes, 2100 meter auto.
Bold Eagle er naturligvis blandt de anmeldte ligesom Bird Parker, Lionel, Belina Josselyn, Propulsion, Amiral Sacha, Call me Keeper, Aza Josselyn, Day or Night In m.fl.
Løbet har en samlet præmiesum på 120.000 Euro.
Der er endelig startmelding torsdag klokken 12.00.