Med snart et døgns afstand til Jägersros storløbsdag tirsdag aften bringer Travservice her en opsummering af begivenhederne i forbindelse med Hugo Åbergs Memorial.
Selve hovedløbet savnede noget af tidligere udgavers magi. Man savnede et par gode franske heste, Elitloppsvinderen etc., men løbet så åbent ud. Det var det ikke!
Dertil var Who’s Who (Maharajah) aldeles for suveræn. Han afslørede en evne, som man ikke havde tiltroet ham, starthurtighed. Uden større besvær holdt han føringen og kontrollerede hver meter af løbet. Han vandt i tiden 1:10.7a, den langsommeste vindertid i Åbergs siden 2013, hvor Commander Crowe vandt i samme tid.
Det skulle i stedet for blive en anden søn af Maharajah, Alessandro Gocciadoros 4-årige italiener Bengurion Jet, som fuldstændigt stjal billedet. Hingsten blæste afsted, og man så, at Gocciadoro havde tjek på tiden, idet han fortsatte med at køre til, at mållinjen var passeret i den mageløse tid 1:08.8a. Og den storvoksne hingst virkede ikke engang tom i mål!
Vi travfans bliver forkælede med mageløse præstationer af vore firbenede venner på ovalerne, men der findes øjeblikke, hvor man får følelsen af at have været øjenvidene til noget uvirkeligt. Sådan havde jeg det, da Bold Eagle vandt et forsøg til Elitloppet i 1:08.4a fra positionen udvendigt på en førende. Samme følelse fik jeg i går aftes, når Bengurion Jet havde opvisning.
Man kunne i øvrigt godt ønske sig lidt mere festivitas, når en sådan jordskredsrekord sættes. ”Nytt svenskt rekord för 4-åriga utländska hingstar och valacker” annonceredes ud. Uden at have kontrolleret det nøjagtigt, må der være tale om den hurtigste tid, som en 4-åring nogensinde har travet i Europa. Var ikke Ecurie D’s tid fra Solvalla i fjor – 1:09.2a – den tidligere rekord.
Verdensrekorden på 1000 meters-bane har Homicide Hunter (Mr. Cantab), der som 4-åring travede 1:08.5a på Pocono Downs. Samme hest blev jo senere verdens gennem tiderne hurtigste traver med tiden 1:07.6a sat på the Red Mile i Lexington.
Det blev en god aften set med danske øjne. Hnokki Speed (Wishing Stone) vandt årets første toårsløb i Sverige, og der blev yderligere en dansk trænersejr gennem Flemming Jensen og Billi Time (S.J.s Photo). Danskopdrættede Eight Hour (Ganymede) vandt, og Ken Ecce noterede en smuk sejr i stayerløbet med Tomas Malmqvists M.T. Oscar (Yarrah Boko), som tjent ikke mindre end 250.000 sek.
Med to sejre til Ale Gocciadoros italienere og to sejre til hollænderne havde løbsdagen sit sædvanlige internationale præg, selvom nordmændene (bortset fra Åbergs-fireren Hickothepooh) glimrede med deres fravær.
På vor egen internationale stordag – Copenhagen Cup – vandt dansktrænede ikke et eneste af de 12 løb, så Åbergs-dagen blev lidt af en revanche.
Til sidst et lille hjertesuk. Mange travbaner – således også Jägersro – synes at mene, at man gennem at spille dramatisk dommedagsmusik op til start af de betydende løb øger stemningen og spændingen. Jeg er slet ikke enig på det punkt. At skulle tvinges til at gennemlide toner, som får titelmusikken til Panserkrydseren Potemkin til at lyde som en vaudeville i Frederiksberg Have, er ikke noget, jeg synes om. Det er en stemningsfordærver. Der findes så meget god ”glad-musik”, som ville være meget bedre egnet som stemningsforhøjer.