Imponerende sæsondebutant
Skive-træneren Christian Lindhardt kan godt gå hen og få et luksusproblem, når sæsonens storløb for Derby-årgangen skal afgøres. For han har ikke blot EM-vinderen Tano Bork i sin stald. Han har også Toto.

Toto med Christian Lindhardt vinder sikkert i sin sæsondebut i 1.13.1a/1640 m . ny banerekord. Foto KM Foto
Mens Tano Bork forlængst har etableret sig i årgangens top, har Toto været matchet i ordinære løb.
I fjor startede den 16 gange og vandt 6 sejre og 2 andenpladser.
Inden denne søndags start på Fyens Væddeløbsbane havde Toto ikke startet siden den 17. december på Jägersro.
Men derfor var den ikke ringrusten. Tværtimod.
På trods af et løb i dødens, så sejlede Toto forbi til sikker sejr i imponerende 1.13.1a/1640 m – ny banerekord!
Toto var i øvrigt den tredje vinder efter avlshingsten Great Challenger denne eftermiddag.
De to øvrige var de 3-årige hopper, Vikki CN og Viola K.