TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke så slemt som frygtet

af | Nyheder

janfriis

Kort før starten på Frosty Hanovers Mindeløb i søndags lød det fra dommertårnet, at Ticket To Heaven (Great Challenger) måtte udgå på grund af næseblod.

Næseblod kan dække over mange alvorlige ting, men heldigvis kan træner Jan Friis i dag melde alt vel med sin Derbyhest, da blodet kom fra et sår i næsehulen.

– Der skete det, at han har en mani med at stå og ruske med hovedet, når han er bundet op, og helt utroligt uheldigt blev hans næsebor skåret op af karabinhagen, så det begyndte at bløde. Efter samråd med dyrlægen, og efter lidt lapning af såret, valgte vi at forsøge at starte ham, men Morten Friis kunne hurtigt konstatere, at det ikke gik, da såret sprang op og det begyndte at bløde kraftigt, da han fik luft i næsen, fortæller Jan Friis om den dramatiske episode til travservice.

Ticket To Heaven har det fint igen, fortæller Jan Friis og han begynder at træne igen torsdag, da såret er helet fint op.

Jan Friis har i dag i Aalborg Safari K (ENS Snapshot) til start, og denne tror han på god chance med.

– Safari K er, hvor han skal være og jeg tror, at både spor og distance passer ham fint. Han har udviklet sig fint i år og er en stærk og reel hest, som skal ses som en god chance.