TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikea-skab, Bet25 Live – og 310.569 kroner på V5

af | 17. dec 2025 | Nyheder

En lollænder ramte V5-gevinsten, mens han samlede møbler for svigermor

Det var egentlig bare endnu en lørdag med skruer, samlevejledninger og kaffe på kanden. En lollænder – kunde hos Bet25 og med rund fødselsdag i starten af næste år – var i gang med at samle et Ikea-skab for sin svigermor, da det hele tog en drejning.

Lollænderen var allerede faldet af i første afdeling af V85, men lod Bet25 Live køre i baggrunden – for nogle gange kan lørdagen stadig blive 25 gange sjovere, selv om den starter skævt. I V85-studiet talte værterne Thomas Boye og Palle Vennekilde om de heste, de gerne ville have med på V5-spillet.

Værterne nævnte hestene – kuponen tog form

Efterhånden som værterne nævnte hestene, åbnede Bet25-kunden appen og krydsede dem ind én for én. Da gennemgangen var slut, stod lollænderen med en V5-kupon til 400 kroner.

“Det er ikke første gang, at jeg har tabt 400 kroner på trav, så jeg trykkede spil.”

Herefter fortsatte han arbejdet med Ikea-skabet. Da det var samlet, satte han sig med en kop kaffe og kiggede på telefonen. Her kunne han se, at han var med på V5 inden sidste afdeling – og at den foreløbige gevinst lå omkring 41.797 kroner. På det tidspunkt regnede han ikke med, at beløbet kunne vokse markant yderligere.

Da løbet blev kørt, kunne lollikken følge med i, at favoritten tabte. I stedet vandt 2’eren – som også var med på kuponen.

“Jeg afslørede ikke noget for min kone. Hun ved ikke noget endnu – mon ikke jeg fortæller det til hende i aften. Det har ikke været nødvendigt endnu.”

Først dér gik det op for ham

Først da han kom hjem, tog han telefonen frem igen. Springet fra omkring 41.797 kroner til over 300.000 kroner var ikke noget, han havde forestillet sig undervejs.

“Jeg så slet ikke, hvad den ville give, men tog telefonen frem, da jeg kom hjem. Der måtte jeg lige tælle antallet af cifre på min saldo.”

Gevinsten lød på 310.569 kroner.

Kontoen varellers tømt (se saldo i højre hjørne)

Spillet var en ren indskydelse.

Normalt spiller han ikke V5 i Sverige.

“Det var bare impuls. Jeg spiller normalt aldrig V5 i Sverige. Man skal virkelig høre efter. Nu var det værterne, der snakkede. Dem er jeg fan af.”

Planen for gevinsten er allerede lagt.

“Gevinsten skal bruges til at indfri noget gæld. Og så fylder jeg rundt i begyndelsen af året – det skal jeg også bruge lidt på.”