TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I moderens spor

af | Nyheder

I 2006 vandtes det italienske storløb, Gran Criterium for 2-åringer af hoppen Ilaria Jet. I går vandt hendes første afkom, Tony Gio løbet, der blev kørt på 1000 meter banen Treviso.

Tony Gio ved sejren i kvalifikationsløbet i Napoli.,

Tony Gio ved sejren i kvalifikationsløbet i Napoli.,

Tony Gio, der trænes af Maruro Baroncini, som også kørte den til sejr i 1.14.6a/1600 m foran løbets storfavorit, Telecomando OK (Love You) med Enrcio Bellei i 1.14.8  – vi har i øvrigt set Telecomando OK på Lunden, hvor den vandt en indl. afdeling af Breeders Course.

Tony Gio, der har Varenne som fader, havde vundet den ene af to kvalifikationsløb til Gran Criterium i Napoli, hvor den sejrede i 1.14.8a/1600 m.

Det andet kvalifikationsløb havde Telecomando OK vundet i Treviso i 1.14.1 og det havde gjort den til storfavorit, spillet ned til odds 1.43.

Men Tony Gio var for stærk og vandt sin 6 sejr i 9 starter og med førstepræmien på 69.000 Euro har den nu tjent 95.310 Euro.

Moderen Ilaria Jet (Pine Chip) satte rekord 1.11.2 og vandt 1.074.039 Euro. Hun var nærmest enerådende i Italien som 2-åring og fortsatte sin udvikling. Som ældre vandt hun bl.a. UETs 5 års Championat, Grand Prix de Wallonie og et indl. heat i Elitloppet.

En helsøster til Ilaria Jet – åringen Udora Jet ejes af Panamera Racing og er i træning hos Henrik Thomsen på Falster.

Tony Gio ejes fortsat af opdrætteren, Scuderia Bivans, mens næste afkom efter Ilaria Jet, Unica Gio (Donato Hanover) blev solgt på¨ITS-auktionen i septemer til svenske Stall Courant for toppisen 85.000 Euro.

Hoppeløbet i Treviso, der havde en førstepræmie på 27.600 Euro, vandtes også af et Varenne.afkom, Titty Jepson med M. Minopoli Jr i sulkyen i 1.15.3a/1600 m.