TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

I dag går det løs i Lexington

af | Nyheder

En af årets allerstørste auktioner inden for travsporten, The Lexington Selected Sales begynder i aften og varer ugen ud.

I fjor blev der for første gang nogensinde på en amerikansk travauktion solgt to åringer for over 1 milliondollars på Lexington Selected Sales.

Med baggrund i Corona-pandemien får vi nok ikke så høje priser at se i år, selv om der i et normalt år er heste i kataloget, der vil kunne indbringe priser op mod millionen.

Der er f.eks. en helbroder til Bar Hopping, der efter en fin løbskarriere er kommet flot fra start som avlshingst – der er en Muscle Hill-broder til verdensrekordholderen Walner – og netop Walner har sine første åringer på auktion i dag.

Walner har fået meget fine hopper og hvis ellers katalognummer 7 Venerable står ordentligt på benene, så er hun en af dem, der kommer til at koste mange penge på auktionens første dag.

Moder til Venerable er Jolene Jolene, hvis datter i fjor, Ineffable (Cantab Hall) solgtes for 600.000 dollars.

Katalog nummer 64, Bonanza er en Muscle Hill-halvbroder til Greenshoe og Maverick – begge efter Father Patrick. Maverick blev i fjor solgt for 1.1 millioner dollars!

38 Slave Labour er en Muscle Hill-halvbroder til Back of the Neck (Ready Cash), der var nummer tre i Hambletonian Stakes og som så sent som i går vandt en afdeling af Blue Grass Series på The Red Mile i 1.09.3.

Der er også en helsøster til tophesten Gimpanzee etc.

Udover Walner er der også auktionsdebut for Nuncio, Resolve og What the Hill.

I dag kommer de første 124 åringer i ringen – auktionen starter klokken 01.30 i nat, dansk tid – og natteravne kan følge den direkte fra auktionens hjemmeside på dette link – klik her

Det er også muligt at afgive bud på auktionen – man skal blot have registreret sig forinden.