TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem er bedst?

af | 19. okt 2014 | Nyheder

Ingen Tast of Bourbon. Ingen Toffifee D. T-årgangens to bedste hopper er ikke til start i eftermiddagens N C Nielsens Grand Circle 4 års Championat på Skive Trav. Så hvem er så bedst?

Tricky Østervang med Jørgen Sjunnesson kan vinde Grand Circle Hoppe Championatet

Tricky Østervang i eftermiddag med Birger Jørgensen – kan vinde Grand Circle Hoppe Championatet

Tast of Bourbon vandt Hoppe Derbyet foran Toffifee D.

På tredjepladsen kom Tricky Østervang.

Tricky Østervang er med i eftermiddag, og er således et naturligt vindertip, men den skuffede i sin sidste start på Jägersro!

Den præstation skal man imidlertid ikke vægte ret højt.

– Vi forsøgte hende med Ã¥bent hovedlag, og det fungerede ikke, siger træneren Dennis Olsen til Skive Travs hjemmeside.

Så vi kan forvente at se en Tricky Østervang som i Hoppe Derby og også som i Aalborgs Hoppe Championat, hvor hun havde to udenlandske hopper, Red Rose America og Action Replay foran sig.

I Aalborg var Tut AP nærmest Trick Østervang, men akkurat som i Aalborg har Tut AP trukket startsporet yderst bag vingen.

Tiramisu har som i Hoppe Derbyet trukket spor 11, men er en meget kapabel hoppe, der ikke må overses.

Men Hoppe Championatet er et meget åbent løb!

I rammeprogrammet er der et fint hurtigløb, som har deltagelse af Magiccarpetride, Politiken, Nouvelle Pelle, Stand and Deliver m.fl.

Havde distancen været 1600 m var en ny banerekord nok blevet en realitet- nu køres løbet over 2060 m.

I V65-spillet ligger der 165.115 kroner i en jackpot-pulje, der kommer til udbetaling oveni dagens pulje, hvis der kun er en kupon med den rigtige kombination

Baneprogrammet til eftermiddagens løb på Skive Trav kan downloades på dette link – klik her