TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad var nu det?

af | Nyheder

En aften uden danske vindere på Jägersro? Kan det virkelig lade sig gøre? Tjah – det skete i aftes, men et par andenpladser blev det da til.

En af aftenens allerstørste favoritter var den bornholmske Petra I med Palle Günther i sulkyen. Parret var spillet ned til 13:10 i V5-spillets 1. afdeling og sad da også i spids undervejs.

I opløbet blev der imidlertid angrebsplads til outsideren Global Pleasure (Dream Vacation) med Tomass Wisniewski, der skød frem og sejrede i 1.13.6a/1640 m kort foran Pietra I i 1.13.7. Vinderen gav næsten 29 gange pengene!

En anden dansk storfavorit, Solon med Axel Jacobsen – spillet til 17:10 – var førende i 9. løb, men blev hentet kort før mål og henvist til andenpladsen af Bonito Hornline (San Pellegrino) med Bernardo Grasso – begge fik noteret 1.14.6a/2140 m.

Såvel Pietra I som Solon fik 8.000 SEK i andenpræmie.

Det blev også til en andenpræmie til svenskejede Tiger Elkær med Johnny Takter i 1.14.1/1640 m  præmie 12.000 SEK.

I det indledende løb for 2-åringer havde Anders F Jensen sendt Amazing Dynamite til start med Peter Ingves i sulkyen. Det blev til en tredjeplads i 1.19.3/1640 m – præmie 8.500 SEK.