TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad med Victoria Sisa?

af | Nyheder

 Hesten der stod øverst på pointberegningen til Kriteriet, Victoria Sisa er ikke med, når der på søndag køres Kriteriumsprøver! Få svaret på, hvorfor hun ikke starter her!

Victoria Sisa har vundet såvel Avlsløb som JVB 3-årings Hoppe Grand Prix i år. Foto Ole Hindby

Victoria Sisa har vundet såvel Avlsløb som JVB 3-årings Hoppe Grand Prix i år. Foto Ole Hindby

Victoria Sisa (Ens Snapshot) har været årgangens tophoppe med sejre i såvel Dansk Avlsløb som Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.

Men i derbyweekenden svigtede Victoria Sisa fælt ved som 17:10-favorit at slutte uplaceret.

– Hun havde en kraftig halsinfektion, og det var årsagen, fortæller træner Martin Hansen.

– Vi har medicineret hende for halsen, og jeg trænede hende frem efter hun skulle starte i Hoppe Prøven, men et besøg hos Le Tølbøll, der gennemgik Victoria Sisa nøje, viste, at der fortsat var et og andet, med hende, som gjorde at hun ikke var klar endnu. Derfor valgte jeg i samråd med ejeren og opdrætteren Bjarne Ladefoged at stå over på søndag,

– Hun kunne måske godt have startet, men ville ikke være nær toppen af sin formåen, så derfor vil vi hellere forsøge at få hende helt frisk til Hoppe Kriteriet den 11. oktober, siger Martin Hansen.

Som højst rangeret i Pointberegningen er Victoria Sisa sikret startret i Hoppe Kriterium, men det bliver med stor sandsynlighed fra en startplads i anden række.

– Det må vi tage med. Jeg har altid ment, at hun er bedst bagfra, men selvfølgelig ville det da være bedst at have haft en startplads i første række, og kunne være med fremme undervejs. Vi har dog valgt at satse på at få en hest til start, der er 100% i orden, og så må vi tage en dårligere startplads med, slutter Martin Hansen.

Det er Rene Kjær, der som altid vil køre Victoria Sisa i Dansk Hoppe Kriterium.