TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad har Friis og Co i posen?

af | 11. nov 2015 | Nyheder

I næste uge skal repræsentanter fra Dansk Hestevæddeløb til møde med kulturminister Bertel Haarder, hvor det fortrolige oplæg, som hestevæddeløbssporten har udarbejdet og som skal sikre trav og galopsportens fortsatte eksistens her i Danmark, skal diskuteres.

I dag havde Dansk Hestevæddeløb foretræde for Kulturudvalget på Christiansborg, hvor man redegjorde for trav. og galopsportens problemer og bl.a. synliggjorde, at den model der eksisterer i dag, ikke giver væddeløbsbanerne mulighed for at øge deres indtægter via spillet.

I næste uge forventer Dansk Hestevæddeløb at få et møde med Bertel Haarder, hvor man vil præsentere og gennemgå oplægget, som man foreløbig holder tæt ind til kroppen.

Dog er det helt klart, at man går efter at totalisatorspillet på heste atter skal overgå til trav. og galopsporten, og at monopolet skal bibeholdes.

I det materiale, som Dansk Hestevæddeløb har offentliggjort efter mødet med Kulturudvalget, fremgår det også, at man har sat en tidsfrist til 1. januar 2017 til sportens overtagelse af spillet.

Foslaget er godkendt af såvel HFF som DTC og Dansk Galop, og kan Bertel Haarder og politikerne på Christiansborg også godkende det, så er HFF parat til at understøtte alle baner med midler, således at ingen baner skal lukke i 2016.

Det er situationen, som den er nu.

Hvad Dansk Hestevæddeløb har i posen kan der kun gisnes om.

Vi ved, at såvel Norsk RiksToto som ATG har skrevet til Bertel Haarder og udtrykt deres fulde støtte til Dansk Hestevæddeløb og planen om overdragelse af totalisatorspillet til trav- og galopsporten.

I dag spiller såvel norske RiksToto som danske DanToto dagligt på svenske løb, mens det hænger lidt den anden vej.

Vi ved også, at Dansk Hestevæddeløb i et tidligere oplæg har haft opstillet et mål for totalisatoromsætningen på 1.2 milliarder kroner årligt.

Med en sådan omsætning bliver sporten selvfinansierende.

Men er der muligt at stable et nyt spilleselskab, ”Ny DanToto” på benene uden at have et samarbejde med Danske Spil?

Det får vi nok svaret på, når Henrik Friis og Co. har været hos Kulturministeren i næste uge.

På dette link kan du se den præstation Dansk Hestevæddeløb havde med til mødet med Kulturudvalget – klik her