Stor dansk triumf, da Per Hansen og Thomas Lind-Holms Hustle Rain vandt millionløbet Sprintermästaren på Halmstad.
Født i Skive – opdrættet af medejeren Thoms Lind-Holm, ejet i Danmark og trænet i Sverige!
Hustle Rain med Magnus A. Djuse vandt torsdag aften et af Sveriges største løb for 4-åringer, Sprintermästaren med en førstepræmie på 1.2 millioner kroner.
Efter en sikker sejr i forsøget valgte Magnus A. Djuse spor 1 i finalen og gav udtryk for, at fra den position kunne han tage spids i finalen.
Som sagt – så gjort.
Hustle Rain tog spids, angrebet af en anden forsøgsvinder, Staro Mack Growe med Rikard N. Skoglund – første 500 meter efter 1.08.5 og kilometeren efter 1.09.5.
Ingen var i stand til at true Hustle Rain i opløbet, der sejrede sikkert i 1.10.0a/1609 m foran en tapper Staro Mac Growe og Love Keeper med Peter Untersteiner.
Sprintermästaren var ikke blot en stor dansk triumf, men også en stor triumf for brødrene Djuse.
Magnus A Djuse kørte – Mattias Djuse træner!
