Mandag aften vandt Bjarke Haagensens opdræt, Hotspurs med Christian Fiori på Halmstad for tredje gang i år – og Victor Rosleff rundede 8 millioner kroner i indkørte præmier.
Hotspurs (Solvato) har fin form for øjeblikket og efter to andenpladser kom årets tredje sejr i mandagens 6. løb på Halmstad.
Tre heste dystede om sejren, og her var Hotspurs med Christian Fiori bedst og nåede målstregen – en mulespids foran Amigo Starline med Peter Untersteiner og Donna Inez med Svend Dyhrberg.
Hotspurs, der havde 20 meter tillæg, sejrede i 1.15.2 – de to andre startede fra spids og løb 1.15.9.-
Der var 25.000 SEK i førstepræmie og dermed har Hotspurs alene i 2024 tjent 151.264 SEK.
Løbsdagen på Halmstad blev indledte med sejr til Marcus Lindgren-trænede Aileron Thrust kørt Victor Rosleff i 1.17.5/2140 m.
Det var sejr nummer 63 til Victor Rosleff i 2024 og da løbsdagen var gjort op, havde Victor Rosleff indkørt så meget at han havde passeret 8 millioner SEK i indkørte præmier i år.
Helt nøjagtigt 8.039.251 SEK – det er 1.7 mio. SEK mere end hans rekordår i fjor.
Lene Lüders Larsen havde Chef MM med Steffen Christiansen til start på Halmstad, og det resulterede i en andenplads i 1.15.5/1640 m -. Præmie 12.500 SEK.