Hils på Derbyvinderen!
Årets vinder af Dansk Trav Derby, Holger Danske og træner Michael Lønborg vil blive hyldet på hjemmebanen, Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag.

Foto Burt Seeger
Efter 5. løb for publikum på Jydsk Væddeløbsbane lejlighed til at hylde Holger Danske og Michael Lønborg for sejren i Dansk Trav Derby for en måneds tid siden.
Det bliver – ifølge ejeren Bengt Adielsson også eneste gang i år, at Holger Danske vil optræde foran publikum!
-Han skal ikke starte mere i år – først til april 2024, fortalte Bengt Adielsson til travservice under løbene på Charlottenlund Travbane i fredags.
Og Bengt Adielsson fortalte også om baggrunden for hestens navn!
-Jeg og min brødre hedder alle Holger til mellemnavn – vores far hed Holger – og jeg ville derfor navngive både en galophest og en travhest Holger Danske og forsøge at vinde Derby med dem samme år, fortalte Bengt Adielsson.
-Galophesten var svensk, men da der tidligere havde været en Holger Danske i galopsporten, gik det ikke. Derimod kunne det godt lade sig gøre med en Holger Danske i dansk travsport – selv om der havde været en Kriteriumvinder for mange år siden, sagde Bengt Adielsson.
-Nu kan vi håbe, at min Holger Danske – som historiens Holger Danske, der kom og reddede Danmark – kan være med til at redde dansk travsport, sluttede Bengt Adielsson med et smil.