TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hillustrious igen

af | Nyheder

3-årige Hillustrious, der ejes af danske Rivers Stable sammen med amerikanske Deo Volente Farm og TLP Stable vandt i nat sin anden sejr i år på The Meadowlands.

Hillustrious, der er efter Muscle Hill og har samme moder som verdensrekordholderen Snow White, blev kørt af Yannick Gingras, der efter en rolug indledning sendte den til spids efter 400 meter.

Fremme i spids kontrollerede Gingras løbet, og i opløbet havde han ikke travlt med at køre væk og dermed lukke vinderhullets My Inspiration med Corey Callahan ud.

Hillustrious vandt sikkert i 1.11.0 og fik 8.750 dollars for sejren, der var hans anden i fire starter i år.

Hillustrious, der trænes af toptræneren Ron Burke, er anmeldt til The Hambletonian Stake, der køres den 2. august på The Meadowlands.

Wishing Stone, der også ejes af bl.a. Rivers Stable er på vej tilbage i løbene efter at have virket som avlshingst på en anden delejer, Deo Volentes Farm i New Jersey.

Fredag var Conway Hall-sønnen ude i en Qualifier på The Meadowlands med Yannick Gingras i sulkyen. Han tog Wishing Stone roligt, og den kom hjem på en femteplads i 1.11.7.