Det så ikke for lyst ud for Come on Hugo med Bent Svendsen rundt i opløbssvinget i Dansk Opdrætningsløb, men pludselig løste det hele sig.
Held skal der en gang imellem til for at vinde en travløb.
Men som oftest er man jo bare uheldig,
Men i dag var det heldet, der tilsmilede Skive-træneren Bent Svendsen med Billund-ejede Come on Hugo i dansk travsports ældste klassiske løb, Dansk Opdrætningsløb.
Og heldet kom i form af at længe førende Commit Boom Bay med Jeppe Rask galoperede på opløbshjørnet.
Det betød, at Come on Hugo (Dream Vacation), der sad i ryg, nu fik frit løb og kunne speede frem til sejr foran C D (GreatChallenger) med Birger Jørgensen, der sluttede godt af fra køen. Come on Hugo noteredes for 1.16.7, mens C D på andenpladsen løb 1.16.8. Tredjepladsens Cointreau (The Liquidator) med Pauli Andersen, der leverede en fin afslutning, noterede for 1.17.0. Derefter fulgte debutanten Certainly a Winner (Weingartner) i 1.17.4.
-Havde Commit Boom Bay ikke galoperet, skulle jeg have været bagom Christoffer (Christoffer Eriksson, der sad udvendigt på Commit Boom Bay) med Certainly a Winner, og så var det nok blevet svært at vinde, erkendte Bent Svendsen efter sejren, der var 140.000 kroner.
Come on Hugo, der under navnet Catchmeifyoucan SH blev købt af den tidligere DTC-formand Anders Hansen blev Derbyauktionen i fjor for 25.000 kroner, har nu tjent 227.500 kroner og er dermed årgangens hidtil mest vindende hest.
Men endnu har ingen i årgangen skilt sig afgørende ud, som vi ellers har set i foregående år.
Vinderen Come on Hugo er opdrættet af Annemette Korfitsen og Mikael Hansen – moderen til den, Moonlight SH (Silver Pine) har tidligere født Batman SH (Pearsall Hanover), der har rekord 1.17.2 – tjent 16.750 kroner.
Den nordjyske familie Korfitsen er også opdrættet af fjerdehesten Certainly a Winner, idet den er opdrættet af Michael, Anton og Niels Kr. Korfitsen.
Consolation-løbet med 25.000 kroner i førstepræmie blev en let opogave for den lille vævre hoppe, Cleo Gammelsbæk (Great Challenger) der kært af sin træner Jeppe Juel, vandt sikkert i 1.18.5a/2000 m.
Cleo Gammelsbæk, der er helsøster til bla., millionæren Sejr Gammelsbæk, ejes fortsat af sin opdrætter Niels Chr. Petersen.
Jeppe Juel havde en god dag på Lunden, idet han udover sejren med Cleo Gammelsbæk også vandt med egentrænede Boss (Pine Chip), der vandt efter behag,
Det samme gjorde den tidligere Harper Hanover-vinder, Nougat Ås (Striking Sahbra), der vandt Gentofte Kommunes Ærespræmie – den trænes af Peter Jensen.