TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hazard Sund bedst i Golden League

af | Nyheder

Bornholmsmesteren Capture galoperede fra start og så blev Golden League-finalen på Bornholms Brand Park en let opgave for Hazard Sund. Patricia Bo fik kamp til stregen i 3-årsmesterskabet.

Kredsen omkring Hazard Sund efter sejren. Brian Westh står yderst t.v. Foto: Travfoto Bornholm

Årets sidste storløb for hurtigklassen blev reelt set afgjort kort efter at startvognen havde sendt feltet afsted, idet totalisatorfavoritten Capture satte af i galop, mens Martin S. Jensen uden problemer kunne tage spids med Hazard Sund.

De første 500 meter gik efter 1.17,1, men det anfægtede ikke Frank Mikkelsen, som sendte Capture afsted i tredje spor og efter ca. 700 meter landede årets BM-vinder udvendig for Hazard Sund.

Ikke helt uventet fik Capture dog til slut problemer med at hænge på og ind i sidste sving kunne Hazard Sund trække nogle længder klar af feltet.

Captures staldkammerat Diamondwind leverede en fin afslutning og nærmere sig op mod mål, men sejren blev alligevel sikker i tiden 1.18,9a/2160 meter. Tredjepladsen til Frank Mikkelsens sidste deltager, Streetwise.

Hazard Sund vinder Golden League-finalen. Foto: Travfoto Bornholm

Golden League blev dermed en stor triumf for Martin S. Jensen og Brian Westh, som træner Hazard Sund (Gift Kronos), som han også ejer sammen med L. Andreassen og O. Pedersen.

Sejren var Hazard Sunds sjette sæsonsejr i 15 starter, hvor det er blevet til 51.350 kroner i indkørte præmier.

Op og ned for Gommans
John Gommans har ikke vundet flest løb pÃ¥ Bornholms Brand Park i Ã¥r – her er amatørkusken Mads Petersen klart førende med 30 sejre – men “den flyvende hollænder” har til gengæld sat sig pÃ¥ trænerchampionat, hvor han med tre løbsdage tilbage er ni sejre foran Frank Mikkelsen.

I dag var John Gommans storfavorit i Bornholms Brands 3-års Mesterskab med egentrænede Patricia Bo (Cantab Hall), der efter føring fra start til mål sejrede i tiden 1.21,5a/1820 meter, men Hope Of Glory sluttede forrygende af og var tæt på at fange favoritten på målstregen.

Patricia Bo er dermed fortsat ubesejret på Bornholm og Stald Guldkysten kunne glæde sig over en førstepræmie på 15.000 kr.

John Gommans og Patricia Bo på æresrunde. Foto: Travfoto Bornholm

John Gommans vandt ogsÃ¥ med Morten Dam-trænede Faith G K (From Above US) og fik desuden en staldsejr, da René Kjær kørte Indus Dragon (Ganymede) – der ogsÃ¥ ejes af Stald Guldkysten – til sejr.

Til gengæld kiksede Gommans med sejrshesten Go On Spring, der efter et løb bagerst i feltet måtte nøjes med tredjepladsen.

Her imponerede Faithful P D (Ens Snapshot) stort for Mads K. Mogensen, da den trods startfejl viste sig bedst til slut og sejrede forholdsvis sikkert foran Gleica og Go On Spring.

Go On Spring missede dermed et vigtigt skridt i Årets Hest-duellen mod Cerosso (Quite Easy US), der nemlig vandt en ny sejr for Mads Petersen og nu er noteret for ni sejre i år.