Ugens Ligafinaler, der på grund af stormen Hans er udsat til onsdag eftermiddag, har et meget fint præmieniveau efter danske forhold med 50.000 kroner i førstepræmie og otte præmier!

Hvor tit har vi ikke hørt det!
Der er for få penge at køre om i dansk travsport!
Det er en sandhed med modifikationer!!
Se nu dagens Liga-finaler på Spar Nord Racing Arena i Aalborg.
Der er 50.000 kroner i førstepræmie og der er otte præmier og den laveste præmie er 3.000 kroner i fem Liga-finaler.
Alligevel er der ikke fuldt hus i et eneste af finale-løbene!
Liga 1 – 8 startmeldte
Liga 2 – 9 startmeldte
Liga 3 – 11 startmeldte
Liga 4 – 9 startmeldte
Liga 5 – 11 startmeldte
Der er noget galt med indstillingen hos trænere og hesteejere til at starte i disse Liga-finaler.
At der ikke er fuldt hus i Liga 1 kan forstås, men der burde jo være tvangssletninger i de fire andre Ligaer!!
Steen Juul er eneste træner fra Lunden, der er til start.
Har ingen af de øvrige trænere heste der er gode nok til at kvalificere sig til en Liga-finale?
Eller er det den bekvemme løsning med en tur over Øresundsbroen, der vælges i stedet?
Liga-løbene er ”parade-løb” for dansk travsport, hvor de bedste i de enkelte Liga-finaler skulle mødes.
Men sådan er det bare ikke!
Men når man ser bort fra den manglende kvantitative opbakning, så er kvaliteten fin.
Vi ser frem til et spændende opgør i Liga 1 mellem staldkammeraterne Empire med Flemming Jensen og Emoji med Birger Jørgensen.
I Liga 3 har Eddie the Eagle med Michael Lønborg fået bagspor, men vinder den ikke alligevel?
De fem Liga-løb indgår i det danske V65-spil, hvor også et løb for 3-åringer indgår.
Her kommer 3 års Grand Circle-vinderen Jubii Vang med Flemming Jensen til start med 20 meter tillæg og bliver storfavorit.
Løbene starter klokken 16.00, og der er 10 løb på programmet
Rene Kjær er atter tilbage på Bet25 og har kigget en fidus ud til løbene – klik her
Baneprogrammet til Aalborg – klik her
