TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Har Kjelde fundet nye sejrsslugere?

af | Nyheder

Frank Kjelde har sammen med sin træner Morten Juul været i Holland i denne uge, og det er der foreløbig blevet to handler ud af.

På tirsdag ankommer en transport med to heste fra Holland – en 3-årig hingst og en 2-årig vallak.

Hingsten, Dark Night kommer så at sige hjem til Danmark, for den er født og opdrættet af Preben og Frank Sørensen i Kinnerup, men er som den 2-årige vallak, Lluc Boko svenskregistreret.

Dark Knight. Foto Privat

Dark Night, der solgtes for 110.000 SEK på Elitauktionen i Stockholm i 2018, er ustartet.

Den er efter Love You- Ambroisie og dermed helbroder til O’Man Flax (født 2014) 1.12.8 – 9 sejre i 38 starter og 463.850 SEK samt halvbroder til Notre Avenue (Infinitif) 1.12.0 – 422.143 SEK.

2-årige Lluc Boko (Yarrah Boko – Faith Boko v. Virgill Boko) har startet to gange. Den debuterede i en Breeders Course-afdeling på Åby på en sjetteplads i 1.17.3ag/1640 m og siden startede den i et stort 2-årsløb på Duindigt-banen i Holland, hvor den var næstfavorit, men hvor den galoperede og blev diskvalificeret.

Den er efter første afkom efter moderen.

Se video af Lluc Boko lavet da den var åring

Begge heste har været i træning hos Paul Hagoort.

-Vi så på seks-syv andre heste også, og Morten (Juul) prøvekørte flere af dem, men her er vi ikke færdige med at handle endnu, siger Frank Kjelde.