TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Han var for tung i kroppen”

af | Nyheder

Stortalentet Franz Jæger mødte sit Waterloo efter to sejre i træk, men faldt med æren i behold.

1.15,3a/1900 meter i sæsondebuten er bestemt ingen dårlig præstation af en 3-åring, men når vinderen løber 14,2 hjælper det selvfølgelig ikke meget.

Franz Jæger var toneangivende fra start i dagens første 3-årsløb i Billund, men ind på opløbet var kræfterne brugt op og Googoo Gaagaa-sønnen sluttede på femtepladsen i tiden 1.15,3a/1900 meter.

Franz Jæger. Arkivfoto: Hesselborg Foto

-Han skulle jo ha’ været ude for 2 1/2 måned siden, men har haft nogle halsproblemer og det har sat ham noget tilbage, sagde Bo Westergaard efter løbet til medejeren, Stald Sottos hjemmeside.

-Han var alt for tung i kroppen, men de løb nu også forfærdeligt stærkt i dag. Han gik i åbent hovedlag og var træt til slut, så der er plads til forbedringer og han skal nok ha’ en to-tre løb i kroppen før han er helt klar. Det positive var dog, at hesten var kanonfin, selvom han som sagt var træt i dag.