TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambovinderen Forbidden Trade dominerede i Indianapolis

af | Nyheder

Hoosier Park i byen Anderson udenfor Indianapolis havde ikke færre end otte 100.000 $ plus løb på programmet natten til lørdag. Kasper Foget deltog med Sermon men uden succes.

Fire af de otte stakes-løb var for travere og flest penge at køre om var det med 210.000 $ doterede Caesars Trotting Classic for de ældre travere. Klar favorit til 23:10 var den ferske vinder af Maple Leaf Trot, Lindy the Great med Andy Miller.

Men Crazed-sønnen var en skygge af sig selv og sluttede sidst i mål efter en anonym tilværelse i løbet. Alt andet end anonym var den canadiske Hambletonianvinder Forbidden Trade (Kadabra), som senest var anden til Lindy the Great i Maple Leaf.

Bob McClure havde den af Luc Blais trænede næstfavorit (43:!0) i front fra start til mål, og sejren blev sikker med knap tre længder før den Ron Burke-trænede fjerdefavorit (81:10) It’s Academic (Uncle Peter) med Yannick Gingras. Vindertiden blev 1:10.1a/1609 meter.

Danske Kasper Foget startede Per Engblom-trænede Sermon, som var mindre betroet (188:10) i det hårde selskab. Sermon var sjette i mål men flyttedes frem til en femteplads, da Majestic Player galopperede i mål som femte og flyttedes en plads ned.

Forbidden Trade. Foto: Lisa Photo.

Flere Hambletonian heste var ude i det med 100.000 $ doterede Phil Langley Memorial for hingste og vallakker respektive Moni Maker Trot, hvor treårshopperne konkurrerede om 115.000 $.

Langley Memorial vandtes af Creatine-sønnen Jujubee, som var 13:10-favorit for Andrew McCarthy. Den overtog tidligt fronten fra den fra start førende Hambletoniandeltager In Range (Bar Hopping), som Tim Tetrick kørte for Marcus Melander. Den var næstfavorit til 53:10, og tredjefavoritten (76:10), Jim Campbell-trænede Take All Comers (også den efter Creatine), som også var med i Hambletonian, blev tredje for Brian Sears.

The Moni Maker vandtes af Swan For All-datteren Swift Swanda, som Trace Tetrick (Tims lillebror) kørte for Erv Miller (som er storebror til Andy Miller). Favoritten (29:10) Darlene Hanover kørtes denne gang af Andy McCarthy, da lillebror Todd havde valgt at køre sammenlagt 19 løb i Philadelphia og på The Meadowlands med sammenlagt 5 sejre og 4 andenpladser som resultat.

Andy kunne dog ikke løfte favoritskabet med Chapter Seven-hoppen og måtte nøjes med tredjepladsen efter Aunt Irene (Trixton), som Dexter Dunn kørte for Nancy Takter.

Det me 200.000 $ doterede Kentuckiana Stallion Managements Stakes for 2-årige hopper vandtes af den svenskfødte Chapter Seven-datter Joviality, som Brian Sears kørte for Marcus Melander til odds 12:10. Raised By Lindy (Walner) blev anden for Gingras, og Andy Miller tog tredjepladsen med sin 205:10-outsider Je Suis Si Belle (Chapter Seven).