First Blood Stables Gonnabe Shadow med Gabriele Gelormini starter i eftermiddag på Vincennes, hvor den er tippet som vinder i Paris-Turf.
Erik Bondo-trænede Gonnabe Shadow (Farifant) er til start i 8. løb, Prix de Charleville over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 46.000 Euro.
Den 6-årige hoppe har trukket spor 3 i feltet på 10 heste og er ude efter revanche fra seneste start i et lignende løb, hvor Gonnabe Shadow sad fast i ryg på hesten i dødens, der blev meget træt og den danske traver pullede sig over i galop.
Løbet starter klokken 17.35.
Ville du have spillet en anden dansk traver, Fetlock Joint på fredag på Vincennes – så har du fortsat pengene – for den kom ikke til start!