TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gode danske resultater i Frankrig

af | Nyheder

I den seneste tid er det blevet til sejr og flere placeringer til franske travere med dansk tilknytning.

Panamera Racings 4-årige Ready Cash-datter, Golden Grace ser ud til at være en vinder-eller-forsvinde hest.

Når hun går fejlfrit, så er hun skrap.

Det viste Golden Grace forleden på græsbanen i Dieppe, hvor hun med Adrien Lamy vandt sikkert og hentede en førstepræmie på 5.400 Euro.

Jørgen Lorentzen, der har fin staldform i denne tid,  har to af sine franske heste opstaldet i Frankrig, og Glory Marancourt (Quaker Jet) har startet to gange og været nummer fire hver gang – det er blevet til 1.920 Euro i præmier.

Galaad Smiling har også startet to gange inden for de sidste 14 dage og efter en syvendeplads til 120 Euro blev den 4-årige vallak i går nummer to i 1.16.9/2675 m – præmie 3.500 Euro. Her sad Alexander Prat i sulkyen.