Christina og Christian Lindhardt markede sig flot i søndagens løb pÃ¥ Bahrenfeld-banen i Hamburg, hvor de tilsammen vandt tre løb – og sÃ¥ brændte Christian endda med en storfavorit.
Frisk efter turen til USA med Tano Bork og en uge ferie på Mallorca, lagde Christian Lindhardt godt ud i søndagens løb på Bahrenfeld-banen ved at vinde 1. løb, blive nummer to i 2. løb for så at vinde 3. løb.
Christian Lindhardt kunnehave vundet en sejr yderligere . det var i 8. og sidste løb, hvor han sad bag favoritten Limbo, der havde vundet sine to første starter, men ind i opløbssvinget som førende fakdt den i pasgang og blev diskvalificeret.
Christina Lindhardt var til start i dagens monte-løb og lidt overraskende kunne hun bringe Outsider til sikker sejr i 1.15.2/2200 m – præmie 1.000 Euro foran storfavoritten Garry.
Christian Lindhardt indledte dagen med sejr med Bo Larsen-trænede Tarataca (ENS Snapshot), der sejrede sikkert i 1.17.3a/2200 m- præmie 1.250 Euro. Derefter blev han nummer to med Lilan Uglebjergs lille hoppe Ristina, derb ikke var lagt fra sejren – her var der 600 Euro i andenpræmie.
I 3. løb blev det til sejr med den egentrænede debutant, Litana (Tschagga), der var i spids fra start til mål og vandt i 1.18.0a/2200 m – præmie 1.250 Euro.
Aarhus-amatøren Gert Frank Pedersen havde atter taget turen til Hamburg med Apollo Lendalund, der vandt den 8. oktober på banen.
Den var ude i 8. løb med Michael Schmied i sulkyen, og fik spids i opløbssvinget, da Limbo med Christian Lindhardt galoperede.
Ned gennem opløbet måtte Apollo Lendalund se sig slået til en tredjeplads – den noteredes 1.19.1a/2200 m – præmie 350 Euro.