TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Global Rhapsody glimrede

af | Nyheder

Selv om Global Rhapsody fik et halvhårdt løb blev hun en af de mest overlegne vindere søndag på Hamburg-Bahrenfeld og Ken Ecce fik lov at brilliere i såvel forhånds- som sejrsinterview på tysk, hvilket han klarede ganske godt.

Global Rhapsody

Global Rhapsody

Var det ventet, Ken?

– Nja, jeg ved ikke om det var ventet for jeg kendte ikke så meget til konkurrenterne, men da vi blev sat af i dødens tænkte jeg i hvert fald, at det ikke blev nemt det her, selv om hun har gået ok udvendig fra før, indleder Ken Ecce.

– Derfor blev jeg også lidt chokeret, da næstfavoritten slap spids til mig midtvejs for jeg havde da helt klart regnet med, at han ville svare.

– Jeg fortsatte med at køre lidt på hende til slut for man ved jo ikke om der lige pludselig dukker en op som trold af en æske, men hun virkede endda til at have lidt sparet.

Du slettede Amazing Dynamite?

– Ja, han var halt lørdag aften, da jeg tog ham ind fra folden og han er stadig halt, hvilket ikke lover for godt.

– Dyrlægen har dog ikke været her endnu, slutter Ken Ecce.