TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gasolin tilbage i løbene efter lang pause

af | 21. dec 2024 | Nyheder

Henrik Poulsens Gasolin, der ikke har startet siden den 4. september, vender på tirsdag tilbage i løbene på Vincennes.

Gasolin

Ja, også i Frankrig er der travløb Juleaftensdag – akkurat som vi har det herhjemme i Skive.

Og Juleaftensdag dukker Erik Bondo-trænede Gasolin (Ens Snapshot) op i løbene igen efter en lang løbspause.

Efter at have holdt fri med tre sejre i træk i bagagen, er Gasolin blev forberedt til sit comeback ved svømmetræning.

Han får også brug for alle kræfter i tirsdagens opgør, hvor Gasolin med Yoann Lebourgeois i sulkyen bl.a. møder staldkammeraten Cobra Killer Gar med Gabriele Gelormini, der har vundet imponerende syv sejre i træk!

Gasolin er ikke eneste danske hest i feltet, idet Thierry Duvaldestin sender KMK Advisorys Eros Zola til start med Matthieu Mottier i sulkyen.

Løbet, Prix de Craon er udskrevet over 2700 meter volte og for 6-10 årige hest, der max har tjent 256. Euro – løbet har en samlet præmiesum på 68.000 Euro