TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gasolin forbedret på en tredjeplads

af | 8. jul 2024 | Nyheder

Erik Bondo-trænede Gasolin med Guillaume Martin blev mandag nummer tre i dagens 5+-løb på sommerbanen Les Sables d’Olonne

Gasolin bliver nummer tre på banen i Les Sables d’Olonne.. Screendump

Hippodrome Les Sables d’Olonne ligger tæt ved den franske Atlanterhavskyst og måske var det søluften, der bevirkede at Henrik Poulsens Gasolin (Ens Snapshot) leverede sin bedste præstation siden sin franske debut den 9. september i fjor.

Da blev Gasolin nummer tre på Vincennes – samme placering opnåede den i dag, efter at have travet i dødens langt det meste af distancen 2775.

Alligevel formåede Gasolin at holde hjem til en tredjeplads bag favoritten Harrison du Plessis med Eric Raffin, der sejrede i 1.15.1 foran Kimi di Quattro med Matthieu Abrivard i 1.15.2.

Gasolin løb 1.15.3 på tredjepladsen, der indbragte 5.460 Euro.

Dermed har Gasolin nu tjent 21.350 Euro i Frankrig.