TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frederik skuffede igen

af | Nyheder

Skive-hesten Frederik’s derbyaktier faldt markant efter præstationen mandag eftermiddag på Racing Arena Aalborg.

I fjor var Frederik (Ens Snapshot) en af F-årgangens bedste heste, men i år er den en skygge af sig selv og har slet ikke formået at leve op til forventningerne.

-Bare vi kunne finde ud af hvad der er i vejen med Frederik, siger ejeren Hans Ulrik Kristensen. – Der var ikke et pust på ham, da han kom ind i dag, men noget må der være. Det håber jeg i hvert fald.

-Nu får vi taget en blodprøve på ham i morgen, og forhåbentlig vil den afsløre et og andet, siger Hans Ulrik Kristensen.

Frederik var en af eftermiddagens store favoritter på Racing Arena Aalborg.,

Den havnede godt nok udvendigt i andet spor uden ryg, men alligevel burde den have holdt bedre ved.

Nu sluttede Frederik med Gordon Dahl uplaceret i et syvhestes felt i 1.17.1a/2140 m.

Epic med Michael Lønborg førte fra start til mål og klarede at afvise Badlands med Jeppe Juel, der angreb stærkt til slut efter at have sidder i vinderhullet undervejs. Vindertiden 1.16.4a/2140 m

På tredjepladsen Frank Jr Bounce med Nicklas Korfitsen, der startede for første gang efter kastraktion.