TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankrig: Legeværk for Go On Boy

af | 12. jul 2025 | Nyheder

Elitloppvinderen Go On Boy med Romain Derieux var faktisk i en klasse for sig i lørdagens Prix de Washington, som den vandt nærmest ukørt i 1.08.6!

Go On Boy på vej mod sejren. Screendump

Phillippe Allaires Hohneck med Gabriele Gelormini var pace setter i et 1.09-temopo undervejs, mens Go On Boy lå nede i feltet.

Med 650 meter tilbage kom den frem udvendigt for Hohneck, der kunne holde Go On Boy stangen til 200 meter fra mål.

Så havde Go On Boy (Password) overtaget og trak fra til sejr i ny bane- og løbsrekord, 1.08.6a/1609 m – den gamle rekord havde Uza Josselyn med 1.09.0.

Go On Boy, der fik 54.000 Euro i førstepræmie,  afsluttede de sidste 500 meter efter 1.05.2 – den havde alle sko på og det norske hovedlag var ikke trukket!!!

Hohneck (Royal Dream) nummer to i 1.09.0, mens Elvis du Vallon (Reve de Beylev) med Sebastian Ernault besatte tredjepladsen i 1.09.2