TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra Flemming Jensen til Bornholm

af | Nyheder

Andenpladsen i derbyweekenden i ny rekord 1.12.3 blev punktum for Catch Me Will i træning hos Flemming Jensen.

”Det var en bornholmer, som manglede en hest, og som gerne ville betale det vi forlangte for ham, siger Flemming Jensen, hvis søn Frederik ejede hesten.

”Nu er Catch me Will så tilbage på den ø, hvor han er født, oplyser Aalborg træneren.

Flemming Jensen startede Catch me Will tre gange – det blev til sejr, en anden- og en tredjeplads.

Det er amatørtræneren Claus Tranberg, som har købt Catch Me Will, der er opdrættet af Tenna Ipsen.

Catch Me Will gik til Bornholm i sidste uge, hvor også millionæren Amazing Dynamite forlod den nordjyske træner, men uden at have startet i hans regi.

”Både jeg og dyrlægen, som tidligere har behandlet hesten, skønner den ikke er klar til at træne, og så findes der ingen anledning til den står her, konstaterer Flemming Jensen.

Efter sejren på derbydagen har Fleming Jensen næste opgave klar til DM-vinderen Slide So Easy.

”Det bliver på Aalborg Store Pris dagen. Det kan være Tycoon Conway Hall kommer i samme løb. Han er helt ovenpå igen efter halsproblemerne som slog ham ud i Mesterskab for Danmark.

”Det kan også være Tycoon i stedet starter på Jägersro den 16. september i et løb over 1140 meter. Jeg har været meget tilfreds med hans træning i de to sidste gange, slutter Flemming Jensen.