Da et hoppeføl hos opdrætteren Klaus Aaskov Jepsen i Rejsby i Sønderjylland den 1. maj blev døbt, gav det omtale i såvel TV Syd som i JydskeVestkysten.
At det lykkedes Aaskov Jepsen at samle ”verdenspressen” og gøre føldåben til en mediebegivenhed, er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når man tænker lidt ud af boksen.
Hoppeføllet blev nemlig døbt af sangerinden Naja Rose Koppel – datter af Thomas Koppel og Annisette Koppel og har i mange år sunget kor i Savage Rose ligesom hun har udgivet egne albums.
-Jeg skulle jo finde på et navn, der startede med N og jeg fik ideen til Naja Rosa, da jeg så Tv-udsendelse, Rebel for Livet med Annisette, fortæller Klaus Aaskov Jepsen.
Naja Rosa var med på ideen og indvilgede i at komme til Rejsby for at døbe føllet og havde taget sit band med sig.
Så der var både dåb og musik!
Føllet, Naja Rosa er af ren fransk afstamning – fader er Traders og moderen Vendome (Love You).
Vendome satte rekord 1.13.0 og tjente 499.000 SEK.
2024-føllet er hendes femte føl og første danske.
Ældst er Explosivelove A F (Explosive Matter) fra 2018, der har rekord 1.12.4 og har tjent 530.700 SEK.