TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flot come-back af Angelina

af | 12. dec 2015 | Nyheder

Unghestestjernen Angelina vendte tilbage i løbene efter mere en et års pause med en flot sejr i Aalborg.

40 meter tillæg på en halvtung bane var intet problem for Kaj Jensen-trænede Angelina (ENS Snapshot) med Jeppe Juel fredag eftermiddag på NKI Racing Arena i Aalborg.

Angelina, der på grund af skader ikke havde startet siden 26. oktober i fjor var velforberedt til opgaven og vandt sikkert i 1.17.7/2180 m.

-Og der var kræfter sparet over mål, siger Jeppe Juel.

-Vi fik et rigtigt godt løb, hvor alt flaskede sig for os. Nu skal hun have tre-fire starter mere for at blve hærdet til de store årgangsløb i 2016, siger Jeppe Juel videre. – Næste start bliver i et 3-års Hoppeløb på Halmstad.

Jeppe Juel havde en fin dag i Aalborg, hvor han også vandt med Thor Gammelsbæk og Touche.