TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frøns Hjortshøj holder ikke fri

af | 11. aug 2026 | Nyheder

Mens resten af den bornholmske hurtigklasse holder fri i aften og lader op til Bornholmsmesterskabet den 22. august, så er Frøns Hjortshøj med Niels Kristian Hansen til start i aften.

For en uge siden blev der kørt udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet – det blev nu snarere en kamp om hvem der skal vælge startpladser først – for alle ni deltagere er sikret startplads i BM-feltet.

Frøns Hjortshøj med Niels Kristian Hansen er storfavorit i 3. løb i aften. Foto Torben Ager

Frøns Hjortshøj blev en god nummer to, men han får ikke lov til at puste ud som konkurrenterne og starter i aftenens 3. løb på Bornholms Brand Park.

Det ligner da også en oplagt opgave for Ens Snapshot-sønnen, der hidtil har vundet 35 sejre i 86 starter.

Der er otte løb på programmet – efter 7. løb foretages der sporvalg til Bornholmsmesterskabet.